Velkommen
Terapi med fokus på tilknytning og relationer
Jeg arbejder primært med velfungerende og velreflekterede mennesker, der i deres nære relationer oplever ensomhed, udmattelse eller gentagende mønstre, de længes efter at bryde. Det kan også handle om et uforløst traume eller en sorg fra barndommen, der stadig fylder i dit liv.
Måske har du tidligt lært at tilpasse dig for at bevare kærlighed. Måske har du alt for tidligt lært at tilsidesætte dig selv eller gøre dig stærk og selvstændig. Selvom du længes efter nærhed, er der noget, der bliver ved med at spænde ben, så du ofte føler dig alene med det, der er vigtigt og sårbart for dig.
Sådan behøver det ikke at være.
Vi såres i relation, og vi heler i relation
Det, der har såret dig i en tidligere relation, kan heles i en ny og sund relation.
Jeg arbejder psykodynamisk og tilknytningsbaseret. Det betyder, at vi sammen undersøger, hvordan dine tidlige erfaringer med kontakt stadig påvirker dine relationer i dag.
Dine mønstre vil også vise sig i relationen til mig. Her undersøger vi dem sammen og ser på, hvad de engang har beskyttet dig imod. Samtidig finder vi nye måder at være i relation på, så du kan komme tættere på det, du længes efter.
I terapien vil du måske for første gang opleve dig selv fuldt set og præcist spejlet – også i de sider, du troede var uelskelige eller alt for skamfulde. Her er hele dig velkommen, og for mange bliver det en dybt helende erfaring.
Relationens betydning
Jeg har selv gået meget i terapi og kender det mod, det kræver at sætte sig i klientstolen og vise sit inderste til et andet menneske. Jeg kender også den følelse, det er endelig at blive set og forstået som den, man er. En erfaring fuld af håb og kærlighed, som du kan tage med dig ud i verden og ind i dine andre relationer.
Relationen mellem dig og mig er afgørende for terapien. Derfor gør jeg mig umage med at skabe et trygt rum, hvor vi sammen kan udfolde de sider og følelser, du måske alt for længe har holdt tilbage.
Jeg er ærlig, omsorgsfuld og mentaliserende. Jeg kan se bag om dine ord og din adfærd og hjælpe med at skabe sprog for handlinger og følelser, du måske ikke havde i forvejen. Hos mig må du gerne være vred, stille spørgsmål, tvivle og fylde. Heling opstår, når du gentagne gange erfarer, at du kan være hele dig uden at blive forladt, gjort forkert eller skamme dig.
Hvis du mærker genkendelse, er du velkommen til at kontakte mig for en indledende samtale i min klinik i Aarhus C.
Book en indledende samtale
Det kan føles stort at tage kontakt.
Du behøver ikke vide præcist, hvad du vil sige, eller om dine udfordringer er “store nok”. Vi starter i det tempo, der føles rigtigt for dig.
Den indledende samtale giver dig mulighed for at mærke, om jeg er den rette at arbejde videre med – uden forpligtelse.
En samtale varer 60 minutter.
FAQ
Ofte stillede spørgsmål
At begynde i terapi kan vække mange spørgsmål. Her kan du læse mere om, hvad du kan forvente, og hvordan jeg arbejder. Måske kan det hjælpe dig til at mærke, om terapien og min måde at arbejde på føles som det rigtige for dig.
Terapi kan hjælpe dig med at forstå de mønstre, der gentager sig i dine relationer, og hvorfor de opstår.
Mange søger terapi, når de oplever ensomhed, udmattelse, konflikter i parforholdet eller en følelse af at have mistet sig selv.
Vi arbejder med det, der ligger under symptomerne. Det er ofte tilknytningssår, selvværd og gamle erfaringer, der stadig påvirker dig i dag.
Målet er større klarhed, tryghed og frihed i dine relationer.
Den første samtale er en mulighed for at mærke, om jeg er den rette at arbejde videre med.
Du behøver ikke forberede noget særligt. Vi starter der, hvor du er. Jeg stiller spørgsmål og hjælper med at skabe overblik over det, der fylder.
Det vigtigste er, at du oplever rummet som trygt.
Ja, alt er velkomment. Terapi er et fortroligt rum, hvor du kan tale om det, du måske aldrig har delt med nogen før. Mange oplever, at det i sig selv er forløsende at sige ting højt i et rum, hvor alt kan rummes. Det, der engang var skamfuldt eller svært at sætte ord på, mister ofte noget af sin kraft, når det bliver mødt med omsorg og nysgerrighed.
Valget af terapeut handler både om faglig tilgang og om relation. Det kan være hjælpsomt at orientere sig i terapeutens uddannelse, erfaring og metode, så du får en fornemmelse af, hvordan der arbejdes, og om tilgangen passer til dig.
Samtidig viser forskningen på tværs af terapeutiske metoder, at relationen mellem terapeut og klient er det vigtigste element i god terapi. Oplevelsen af at blive mødt med respekt, forståelse og tryghed har større betydning for udbyttet af terapien end den konkrete metode alene.
Derfor er det vigtigt, at du mærker efter, hvordan det føles at være i samtale med terapeuten. Føler du dig lyttet til? Er der plads til tvivl, usikkerhed og det, der er svært at sætte ord på?
En god terapeutisk relation bygger på tillid og gensidig respekt.
Det afhænger af, hvad du kommer med, og hvor du er i livet. Mange vælger at starte med ugentlige samtaler for at skabe kontinuitet og ro i processen. Andre foretrækker samtaler hver anden uge. Vi aftaler løbende, hvad der føles rigtigt.
En samtale varer 60 minutter og koster 850 kroner. Er du studerende, eller har du en henvisning fra lægen, koster en session 550 kroner.
Læs mere om mine priser her.
Jeg er psykoterapeut og er derfor ikke en del af den offentlige sygesikring, hvilket betyder, at lægehenvisninger ikke kan bruges direkte hos mig.
Jeg tilbyder dog terapi til en reduceret pris for studerende og for dig, der har en henvisning fra lægen.
En session varer 60 minutter og koster normalt 850 kr. Med henvisning eller studierabat er prisen 550 kr pr. session.
Du er altid velkommen til at kontakte mig, hvis du er i tvivl om, hvad der gælder for dig.
Ja. Som studerende tilbyder jeg terapi til en reduceret pris. En samtale varer 60 minutter og koster normalt 850 kroner. Er du studerende, koster en session 550 kroner.
Læs mere om mine priser her.
Jeg har i øjeblikket enkelte ledige tider. Du er velkommen til at kontakte mig for at høre, om der er en tid, der passer for dig.
Du er velkommen til at tage kontakt
Du er velkommen til at skrive til mig, hvis du har et spørgsmål, eller du ønsker at anmode om en indledende samtale. Din henvendelse behandles i fuld fortrolighed, og jeg vender tilbage til dig inden for 12 timer.