Hvordan har du det med stilhed?
Engang gik jeg hos en terapeut, der kunne finde på blot at kigge på mig, når jeg kom ind og satte mig i stolen over for hende. Hun sagde intet.
I starten var det alarmerende. Jeg brugte meget energi på at forberede mig til vores samtaler. Jeg ville gerne være den gode og dygtige klient. Og eftersom hun bare sad der og ventede, måtte jeg jo have noget parat.
Med tiden begyndte jeg at forstå, at stilheden ikke var et tomrum, men et rum hun stillede til rådighed for mig.
Et rum hvor noget dybere kunne åbenbare sig.
Den oplevelse påvirkede mig ret meget.
For i stilheden blev der plads til noget, jeg ikke selv kunne fremtvinge: følelser, minder og fornemmelser. En dybere fornemmelse af hvem jeg var bag ved det umiddelbare sprog.
I dag bruger jeg stilheden bevidst som terapeut. Mange oplever den som grænseoverskridende i begyndelsen.
Stilheden afslører hurtigt, hvordan man har lært at være i relationer: Skal jeg fylde stilheden ud? Skal jeg gøre det rart for den anden? Redde situationen? Eller kan jeg blot være her uden at præstere?
Set gennem et fagligt blik kan man sige, at stilhed udfordrer nervesystemets søgen efter tryghed.
Ifølge den amerikanske neuroforsker Stephen Porges og hans polyvagale teori scanner vi hele tiden vores omgivelser for signaler om, hvorvidt vi er i sikkerhed.
Når terapeuten tier stille, og ydre stimuli mindskes, bliver vi konfronteret med vores eget indre.
Det kan opleves som ubehageligt, fordi kroppen pludselig mærker alt det, vi normalt distraherer os fra.
Ofte opdager jeg som terapeut, at der gemmer sig mere under det første svar, klienten giver. Når jeg lader 30 sekunders stilhed følge efter, sker der næsten altid noget: et nyt lag af erkendelse.
Jo mere vi øver os i at være i stilheden, desto større bliver vores tolerance for at mærke det, der er ubehageligt.
Vi udvider det, psykologen Daniel Siegel kalder the window of tolerance: det spænd, hvor vi kan føle uden at blive overvældet.
På den måde bliver stilheden ikke bare et redskab til indsigt, men også et middel til regulering og selvforankring.
