At ængstes retligen – om angst og eksistentiel terapi
Den eksistentielle angst hjælper os med at leve bevidst
Som litteraturuddannet har jeg læst Søren Kierkegaard på universitetet. Her brugte jeg et helt semester på at lære at læse og forstå ham. Det ved jeg ikke, om jeg nogensinde kom i mål med, men jeg forstod, at det for Kierkegaard handler om at lære at “ængstes retligen”.
Det er i øvrigt det samme, vi som terapeuter skal lære vores klienter. Men hvordan gør man det?
Der findes overordnet to former for angst.
Den første er panikangsten, som Anne Linnet synger om i Tusinde stykker. Her synger hun, at det er svært at tænke klart, når angsten har fat. Kroppen reagerer, som om vi er i fare: Hjertet banker, vejrtrækningen bliver kort, og tankerne kredser om det værst tænkelige. Den er irrationel, fordi den ikke udspringer af en reel trussel, men af kroppens forsøg på at beskytte os. Panikangst handler om at overleve.
Kierkegaards blik på angst og frihed
Den anden form for angst er eksistentiel. Det er den, Kierkegaard beskrev som et grundvilkår ved det at være menneske. Hvor panikangsten handler om at overleve, handler den eksistentielle angst om selve det at leve.
Vi ængstes, siger Kierkegaard, fordi vi er frie.
Angsten er ikke frygt for noget konkret, men en svimlende fornemmelse af muligheder, en erkendelse af, at alt kunne være anderledes. Det er frihedens pris.
At ængstes retligen handler om at møde angsten med åbenhed i stedet for modstand, for når vi flygter fra angsten, flygter vi også fra friheden.
Irvin Yalom og de fire grundvilkår
Den amerikanske psykiater Irvin Yalom beskriver i sin eksistentielle terapi angst som en port snarere end en fjende. Han taler om livets fire uundgåelige grundvilkår: døden, friheden, meningsløsheden og isolationen. Hvert af dem kan vække eksistentiel angst, der viser sig i spørgsmål som:
• Lever jeg mit liv, som jeg virkelig ønsker?
• Er jeg alene?
• Hvad er meningen med alt det her?
• Hvordan lever man, når man ved, man skal dø?
Når man ser på angst på den måde, bliver den ikke et tegn på sygdom, men et udtryk for liv. Angst opstår der, hvor noget betyder noget. Hvis intet var vigtigt, ville vi ikke ængstes. Angsten viser, at vi er i kontakt med det, der giver tilværelsen betydning.
Den eksistentielle angst viser sig sjældent som anfald, men som en stille fornemmelse af tomhed, uro eller fremmedhed i eget liv. Den kan mærkes som rastløshed, træthed eller følelsen af at leve ved siden af sig selv.
Når angst bliver en adgang i terapien
Den eksistentielle terapeut møder angsten som en adgang. I stedet for at dæmpe den undersøges, hvad den peger på. Hvad føles uafklaret eller ulevet? Hvad er det, man frygter at miste eller ikke at blive? Hvilken frihed er det, der gør en bange?
Terapirummet bliver et sted, hvor angsten får lov at eksistere uden at skulle løses. Der arbejdes ikke med strategier, men med nærvær. Terapeuten hjælper klienten til at blive i uvisheden og undersøge, hvad der gemmer sig bag den. Stilheden får lov at fylde, og i den opstår klarhed.
Angsten sættes samtidig ind i en større sammenhæng som en naturlig reaktion på livets vilkår. Målet er ikke at finde svar, men at give plads til spørgsmålene. For som Yalom skriver, handler det ikke om at slippe for angsten, men om at bruge den som drivkraft til at leve mere bevidst.
Mange forsøger at håndtere angst gennem kontrol. I eksistentiel terapi undersøges netop det mønster. Hvad sker der, når man prøver at styre sin angst? Og hvad sker der, når man i stedet tør møde den? Gennem den bevægelse opstår en ny erfaring fra kontrol til kontakt. Angst bliver ikke fjenden, men en del af det at være levende.
Når angsten får lov at blive mødt menneske til menneske, mister den sin destruktive kraft. Den forvandler sig fra lammelse til klarhed. Man begynder at se, hvad angsten peger på.
At ængstes retligen betyder derfor at turde mærke livets grundvilkår uden at søge flugt. At opdage, at angst ikke er et tegn på, at noget er galt, men et tegn på, at vi lever – åbent, sårbart og ansvarligt i mødet med vores egen frihed.
Læs mere om min terapeutiske tilgang her.
